Dante's helvede

Den Guddommelige Komedie starter med lyrikken: "Midtvejs på vor rejse igennem livet, finder jeg mig selv i en mørk skov"

Der refereres til at vi alle har en sti vi følger igennem livet, her vågner Dante op og ser sig omkring. Inden længe er hans rejse begyndt og den fører ham igennem helvede, purgatoriet og paradiset. I dette indlæg vil jeg kun kort nævne nogle ting jeg bed mærke i.

Oversættelsen jeg har fundet indeholder oversætterenes noter, hvilket skal vise sig at være helt uvurderligt, da Dante ofte refererer til begivenheder omkring hans hjemstavn i Florence, Italien.

Han tur gennem helvede starter uden for de ni kredse, hvor afdøde der ikke troede på Gud i livet tilbringer evigheden. Her findes alle former for kættere som f.eks. vikinger. Stedet kaldes for limbo.

Dante bruger desuden referencer til Homer's værker, hvilket i en sammenhæng hurtigt kan tilbyde en hel historie til selv den, ellers, mest ubetydelige genstand. Denne egenskab giver fortællingen meget historie, men hvis baglandet mangler, som i mit tilfælde bliver det svært at få det hele med.

Hans tur igennem helvede fortæller om alskens pinsler overgået mest hans landsmænd, men også andre af historiens store personligheder. Yderst finder man de mest larmende, støjende straffe, som de døde der bliver hugget i af djævle, mens de koges i lava. Det er som om at den der straffes mest med sin egen samvittighed betragtes som hårdere ramt. Én undtagelse er der dog Judas, der i en evighed bliver gnavet på af én af djævlens tre hoveder i den inderste kreds.

Jeg glæder mig til at læse om hans rejse igennem de to sidste dødsriger, men først vil jeg have baglandet på plads. Jeg starter med Illiaden.