Synger af vrede

Iliaden er en episk fortælling om grækernes invasion af Troja. Den beskriver det hele, lige fra det politiske spil, til den menige soldats kamp imod overmagten og gudernes indblanden.

Oversættelsen jeg har læst, er skrevet i et moderne sprog, der til tider kan forvirre mig om jeg nu læser et moderne action eventyr, eller om det virkeligt er en fortælling der blev skrevet for over 2500 år siden. I begge tilfælde kan jeg sige at der ikke er nogen mangler på nogen fronter, der kan sætte tvivl ved at dette er den oprindelige fortælling, det oprindelige eventyr.

Akilles er født af guder og dennes kendskab til egen usårlighed og oprindelse giver ham et noget aggressivt væsen, der ikke accepterer et nej. Agamemnon, overkongen, har et udestående med kong Priamos af Troja og inden man er noget ret langt ind i bogen er der så mange årsager til at angribe Troja at det snart bliver uundgåeligt at grækerne samler deres styrker.

Det overrasker mig hvor let bogen springer fra drama til action til erotik og hele vejen tilbage igen ret hurtigt. Det virker fuldstændigt og man får en fornemmelse af at alt kan vende på et øjeblik. Gudernes indblanden i menneskenes affærer retfærdiggøre 100% dette skift i fortællingen og når man kommer til slutningen er man knap i tvivl om at det virkelige drama er sket blandt guderne, på trods af at en af menneskenes byer står i brand(Spoiler! :D).

Odyssus og de andre tapre kriger begår konstant heroiske gerninger, men det er blot opvarmning til det store slag der kommer da Akilles beslutter sig for at drage i krig. Det sker efter at hans bedste ven(og muligvis elsker?) bliver sloget ihjel af troerne. Til sidst dør han dog, som guderne havde bestemt på forhånd og Troja falder. Ingen guder er dog døde, enekelte er knap forurettede, men slaget blev afgjort på Olympen.